Afgrænsning og afdækning

Mulige kendetegn

Unge og voksne med sprogforstyrrelsen DLD vil typisk have vanskeligheder med at forstå det, de læser. De afkoder muligvis præcist, når de læser, men har svært ved at få et tilstrækkeligt forståelsesudbytte af det læste. I skrivning kan de have svært ved at strukturere tekster, konstruere sætninger og skabe sproglig og logisk sammenhæng i det, de skriver. På den måde kan teksterne fremstå på en måde, der ikke afspejler den unge eller voksnes øvrige intellektuelle funktionsniveau.

Vanskelighederne kan også vise sig som problemer med at fuldføre opgaver i overensstemmelse med de instruktioner, der er blevet givet. Og det kan tage længere tid at komme i mål med en opgave sammenlignet med andre. I naturvidenskabelige fag som matematik og biologi kan der også opstå barrierer på grund af vanskeligheder med at tilegne sig fagsproget og forstå opgaveformuleringer.

Afdækning af DLD hos unge og voksne

Unge og voksne, som i skole- eller førskolealderen har fået afdækket sprogforstyrrelsen DLD, er som udgangspunkt identificerede. Men unge og voksne med DLD kan i deres omgivelser møde manglende kendskab til og forståelse for sprogforstyrrelsen, fordi færre kender til DLD, eller nogle måske tror, at DLD kun er noget, som vedrører yngre børn.

Hvornår skal man mistænke DLD? Hvis man er bekymret for en kursist eller studerendes faglige trivsel og udvikling, bør man som fagperson altid spørge sig selv, om der kan være en sproglig årsagsforklaring. Med tanke på den forholdsvist hyppige forekomst af DLD hører det ikke til sjældenhederne, at lav faglig trivsel og mangelfuld faglig udvikling skyldes underliggende sproglige vanskeligheder. Forsøg derfor altid at indhente oplysninger om den unge eller voksnes skolehistorik og tidlige sproglige udvikling – er der fx oplysninger om sen taledebut, henvisning til eller overvejelser om logopædisk eller læsepædagogisk bistand, opmærksomhed/bekymring hos lærere eller forældre og så videre?

Hvor går man som ung og voksen hen, hvis man tror, man har DLD?

Unge er indtil undervisningspligtens ophør en del af den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings målgruppe. En logopæd fra PPR vil være relevant som nøglepersonen i afdækningen af DLD, som ud over interview om baggrundshistorik og selvoplevede vanskeligheder i hverdagen bør omfatte en grundig afdækning af sproglige delfærdigheder i både sprogforståelse og sprogproduktion på forskellige niveauer. Logopæden kan oplagt samarbejde med en eventuel læsevejleder på den unges uddannelsesinstitution om afdækningen.

Afdækning af af personer efter undervisningspligtens ophør med formodet DLD er også et kommunalt ansvar, som typisk varetages af kommunikationscentrene, nogle steder kaldet taleinstitutter eller centre for specialundervisning. Se eksempel hos SCR Kommunikation i Roskilde , s. 22. Det kan dog i praksis variere, hvor tydeligt personer med DLD er en formuleret målgruppe hos kommunikationscentrene.