DLD

Sprogforstyrrelsen DLD er en sproglig indlæringsvanskelighed, der viser sig i barndommen som vedvarende vanskeligheder med at tilegne sig sprogfærdigheder og med at forstå, producere og/eller anvende det talte sprog.  

Sprogforstyrrelser kan også optræde i forbindelse med andre diagnoser, fx autisme, udviklingshæmning eller neurologiske sygdomme og skader. Når en sprogforstyrrelse ikke optræder sammen med andre kendte diagnoser, kaldes den DLD, som står for Developmental Language Disorder. Tidligere betegnelser for DLD har været SLI (Specific Language Impairment) og dysfasi. 

Sprogfærdigheder er komplekse, og det varierer fra individ til individ, hvilke sproglige vanskeligheder der især er fremtrædende. Unge og voksne med DLD kan have vanskeligt ved at udtrykke sig præcist, både skriftligt og i det talte sprog. Således kommer vanskelighederne ofte til udtryk som problemer med at kommunikere og lære, hvilket kan gøre det svært at gennemføre uddannelsesforløb, honorere kommunikative krav i forskellige jobfunktioner og undertiden også at fastholde sociale relationer. DLD kan derfor have store konsekvenser for menneskers liv. 

Hvem har DLD? 

Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser findes i alle samfundslag og blandt både et- og flersprogede. Sprogforstyrrelsen DLD er delvist arvelig og findes ofte i flere generationer af samme familie, men de præcise årsager kender vi endnu ikke. 

Undersøgelser af nogle tusind børn fra England og USA viser, at forekomsten af sprogforstyrrelsen DLD er mindst 7 %. Selvom sprogforstyrrelsen altså er meget udbredt, er det kun de færreste, der kender til den. Derfor er der en risiko for, at personer med sprogforstyrrelser ikke får den nødvendige støtte til at udvikle sig bedst muligt.