Nationalt videnscenter for Ordblindhed og Læsevanskeligheder.

Nationalt Videncenter for Ordblindhed
og andre Læsevanskeligheder
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
kontakt@nvol.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

FVU – Forberedende voksenundervisning 

FVU er et gratis undervisningstilbud til unge og voksne, der er ud over den lovpligtige skolealder. FVU tilbyder undervisning inden for en række forskellige fag, fx dansk, matematik og engelsk. For at deltage i undervisningen skal deltageren gennemgå en obligatorisk screening, der viser, om man er i målgruppen for et FVU-tilbud. Efterfølgende vil en yderligere afdækning være med til at vise, hvilket undervisningstrin der er det mest relevante at starte på. FVU tilbydes fx på landets VUC’er. 

FGU – Forberedende grunduddannelse 

FGU er et gratis undervisningstilbud til unge under 25 år, der ikke er tilknyttet arbejdsmarked eller ungdomsuddannelse. FGU har tre linjer: almen grunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Den unge skal visiteres til et FGU-tilbud gennem den kommunale ungeindsats. Formålet med FGU er at styrke den unges muligheder for efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde.  

På FGU skal undervisningen foregå i et inkluderende læringsmiljø, der fx aktivt understøtter de unges sproglige og skriftsproglige vanskeligheder. Det er muligt at søge specialpædagogisk støtte (SPS) på FGU. 

AVU – Almen voksenuddannelse 

AVU er for voksne og unge over 25 år (der findes dog visse undtagelser fra denne aldersregel), der fx ønsker at styrke deres skriftsproglige kompetencer med henblik på at kunne tage en 9. eller 10. klasses eksamen og derfra evt. søge videre på fx erhvervsuddannelse, HF eller STX. Optagelse på AVU sker ved at henvende sig til VUC, hvor en samtale og evt. testning vil vise, hvilket niveau det er relevant at starte på. Der er deltagerbetaling på AVU, men der kan være mulighed for at søge tilskud i form af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Undervisningstilbud