Ordblinde elever i tysk- og franskundervisningen
Ordblinde elever skal have mulighed for at deltage i fremmedsprogsundervisningen. Men alt for ofte bliver eleverne begrænset af deres vanskeligheder med at forbinde bogstav og lyd – det nye sprog og de fremmede lyde gør ikke situationen bedre. Heldigvis kan eleverne have gavn af at udnytte deres hjælpemidler og benytte sig af digitale læse- og skrivestrategier.
Kom og få indblik i, hvordan du kan tilrettelægge din tysk- og franskundervisning, så den også inddrager de ordblinde elever – både digitalt og analogt. På dette kursus vil vi arbejde hands-on med kompenserende hjælpemidler. Der er forslag til lege og konkrete opgaver, du kan tage direkte med ud i undervisningen – til gavn for ikke kun de ordblinde men alle elever.
Du får konkrete idéer til, hvordan du kan implementere digitale læse- og skrivestrategier, der kan lette arbejdet for alle elever og dermed give plads og overskud til det, der er det vigtigste i tysk- og franskundervisningen: Tilegnelsen af et nyt fremmedsprog.