STYRK ordblinde elever i skolen
En litteraturafdækning af danske forsknings- og udviklingsprojekter fra 2012-2022, som undersøger ordblinde elevers deltagelsesmuligheder.
Læs mereHvordan kan du styrke basale læse- og stavefærdigheder hos elever, som er i risiko for at udvikle afkodnings- og stavevanskeligheder, herunder ordblindhed?
Elevers bogstavkendskab har betydning for, hvor let eller svært det er at tilegne sig basale læse- og stavefærdigheder. Elever skal kunne benævne mindst 20 bogstaver i alfabetet (heriblandt alle vokaler), før de for alvor kan begynde at læse ord. Et relevant mål for den første læseundervisning er derfor, at eleverne kan benævne alle vokaler og de fleste eller alle konsonanter med deres navn.
Opmærksomhed på enkeltlyde er en vigtig forudsætning for, at elever tilegner sig basale læse- og stavefærdigheder. Det er vigtigt for at forstå, at bogstaverne i det skrevne sprog repræsenterer enkeltlyde i det talte sprog. Derfor er det vigtigt at arbejde systematisk med de enkelte sproglyde i børnehaveklassen ved gradvist at introducere eleverne til bogstavernes lyde og gentage disse lyde. Her er det en fordel, hvis eleverne får flere indgangsvinkler til den samme lyd.
Det kan fx være aktiviteter som:
Undervisning, der direkte kobler bogstaver og enkeltlyde, har positiv betydning for elevernes tidlige læsetilegnelse. I den forbindelse er det en fordel at starte med at fokusere på lydrette ord, dvs. hvor der ikke er afvigelser i udtalen af ordene og bogstavernes lyd (bil, sol, hus).
Undervisning med fokus på ords betydning er et vigtigt element i den forebyggende undervisning. I forebyggelsen af afkodningsvanskeligheder er det godt at arbejde med afkodning og stavning af lydrette ord, hvor der er en direkte sammenhæng mellem bogstav og lyd. Mange lydrette ord er ikke hyppige i sproget og kan derfor være ukendte for eleverne, fx ”so”, ”kål”, ”obo”, ”ruin”, ”kamin” og ”dynamo”. For at afkodningen bliver meningsfuld, skal man også arbejde med ordenes betydning.
Her på siden finder du viden og inspiration til skolens arbejde med at styrke basale læse- og stavefærdigheder hos elever, som er i risiko for at udvikle afkodnings- og stavevanskeligheder, herunder ordblindhed.