Dagtilbud
Gode sprogfærdigheder i de tidlige barneår har stor betydning for barnets trivsel og for barnets læring. Børn, der starter i skole med gode sproglige færdigheder, har en af de vigtigste forudsætninger for at kunne deltage i undervisning generelt og ikke mindst gode forudsætninger for at kunne lære at læse og skrive. Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på børn, der ved skolestart fx har et begrænset ordforråd eller har svært ved at blive opmærksomme på sprogets enkeltlyde.
Her kan du finde viden og inspiration til arbejdet med børn, der er i risiko for senere skriftsprogsvanskeligheder. Det gælder børn, der er vokset op i sproglige miljøer, der ikke i tilstrækkelig grad har understøttet deres dansksproglige udvikling, og det gælder børn, der har sproglige indlæringsvanskeligheder som fx sprogforstyrrelsen DLD.
Læs mere her.