Læs casen, og find oplæg til didaktiske refleksioner i boksene nedenfor. Klik på 'udskriv' i bunden af siden, hvis du vil printe casen ud.
Emma er ordblind og går i 5. klasse. Hun er den eneste i sin klasse, der er ordblind Hun blev testet med Den Nationale Ordblindetest i slutningen af 4. klasse og har adgang til læse-/skriveteknologi (LST), som er en samlet betegnelse for kompenserende værktøjer for ordblinde elever, på sin skolecomputer. Skolens læsevejleder har introduceret hende til programmet, og nogle af hendes lærere har også hjulpet hende lidt. Emma oplever dog, at det ikke er nemt at bruge programmet, og hun synes generelt, det er besværligt hele tiden at skulle lære nye programmer til undervisningen. Det er trættende både at sætte sig ind i nye brugerflader, og når teknikken driller, fortæller hun.
At Emma er ordblind betyder, at hun har svært ved at læse selv og derfor er meget afhængig af oplæsningsstøtte. Hun siger selv, at hun ’jo ikke kan se, hvad der står’, hvis ikke hun har fået det læst op først. Til gengæld synes Emma, at engelskfaget er okay, fordi hun forstår det meste af, hvad der bliver sagt og foregår i undervisningen. Hun har familie i USA, så hun taler sommetider engelsk hjemme.
I dag skal Emmas klasse færdiggøre en skriveopgave om en berømt racerkører, som de begyndte på i forrige engelsktime. Instruktionen til opgaven lyder:
Emma finder linket til websiden på Aula og åbner teksten. Det er en lang og lidt svær tekst. Hun åbner derefter dokumentet, som hun startede på i OneDrive i sidste time, hvor hun kun nåede at indsætte et billede og lave en overskrift. Læreren minder Emma om at starte sin LST, så hun kan få teksten læst op og få hjælp til at skrive. Han minder hende også om, at hun kan oversætte websiden fra engelsk til dansk ved hjælp af oversætterfunktionen i browseren.
Når Emma skal læse, vælger hun at oversætte siden til dansk og læser teksten selv uden oplæsning. Hun finder de fakta, hun vil skrive i den danske tekst og slår derefter siden tilbage til engelsk. Da hun går i gang med at besvare punkterne, skriver hun bogstaverne i det ord, hun vil skrive ét ad gangen ved at kigge på det engelske ord på websiden, huske bogstavet og derefter skrive det i dokumentet. Det tager lang tid, men hun har lært, at hun ikke må bruge copy-paste. Senere minder engelsklæreren hende om, at hun kan bruge LST som skrivehjælp.
Under skrivearbejdet bliver Emma udfordret af både Word og LST. Hun bruger en del tid på at finde ud af, hvordan man skriver med stort begyndelsesbogstav i Word og ændrer sprogindstillinger i både Word og i sit LST-program. Det udfordrer også at placere et billede, så layoutet ser pænt ud. Hun har problemer med røde og blå streger under ordene i teksten, fordi Word-dokumentet er indstillet til dansk. Emma bruger ikke at højreklikke på ordene og forholde sig til stave- og grammatikforklaringerne. I stedet prøver hun at slette bogstaver og tegnsætning for at få de farvede streger til at forsvinde. Det hjælper hende ikke, og hun ender med at opgive. Hun kan heller ikke rigtig bruge sin LST til skrivningen, for hun har svært ved at finde de bogstaver, der passer til den første lyd i ordene, og hun opgiver derfor at bruge programmet. Emmas lærer kommer ofte forbi hendes bord og hjælper hende med teknik, stavning, grammatik og formuleringer.
Læreren vælger at forlænge de ti minutter, han havde afsat til opgaven, til 20 minutter, men da tiden er gået, har Emma kun nået at lave tre ud af de fem punkter, hun skulle. Hun har skrevet tre korte sætninger, og der er en fejl i ét af ordene, som hun ikke kan forklare. Layoutet er heller ikke optimalt, da hun ikke fandt ud af, hvordan man indsætter et billede ved siden af punktlisten.