Sprogforstyrrelser

En sprogforstyrrelse indebærer vedvarende vanskeligheder med at lære, forstå, bruge og/eller producere sprog. Sprogvanskelighederne opstår i barndommen og har en grad, så de udgør barrierer for kommunikation og indlæring i hverdagen. For eksempel er det svært at deltage i samtaler eller leg med kammerater, og det er svært at forstå forklaringer fra pædagoger, lærere eller forældre.

Sproglige indlæringsvanskeligheder

Når man har en sprogforstyrrelse, har man sproglige indlæringsvanskeligheder, så sproget er altså af en eller anden grund svært at tilegne sig. Sprogforstyrrelser forekommer i alle sociale lag af samfundet og hos både et- og flersprogede børn.

I forhold til flersprogede børn er det vigtigt at være opmærksom på, at sproglige indlæringsvanskeligheder selvfølgelig viser sig på alle barnets sprog. Så hvis barnet udelukkende har vanskeligheder på dansk, er det mest nærliggende at antage, at grunden til sprogvanskelighederne skal findes i barnets sproglige miljø.

Sprogforstyrrelse i forbindelse med

Sprogforstyrrelser kan optræde som et element i problemkomplekser som fx autismespektrumforstyrrelse eller mental retardering. Her er der tale om ’en sprogforstyrrelse i forbindelse med X’, hvor X’et er den biomedicinske problematik (altså fx autismespektrumforstyrrelse, mental retardering eller noget tredje). Men oftest optræder sprogforstyrrelser faktisk uden andre åbenlyse vanskeligheder. Her er der tale om sprogforstyrrelsen DLD (developmental language disorder eller på dansk udviklingsmæssig sprogforstyrrelse). DLD er tidligere blevet kaldt SLI (specific language impairment) og dysfasi.

I en stor undersøgelse af forekomsten af sprogforstyrrelser blandt britiske skolestartere fandt Norbury og hendes kolleger (Norbury, Gooch, Wray, Baird, Charman, Simonoff, Vamvakas, & Pickles, 2016), at i alt 9,9 % af skolestarterne havde en sprogforstyrrelse. De fleste af disse børn, 7,6 %, havde DLD, mens de resterende 2,3 % havde en sprogforstyrrelse i forbindelse med X (hyppigst mental retardering).

Forskellige profiler

Sprogfærdigheder er komplekse og består af delfærdigheder med produktion og forståelse inden for områderne fonologi, grammatik, leksikon og pragmatik. Og da man kan have vanskeligheder med et eller flere af de forskellige sproglige områder, ser man også forskellige vanskelighedsprofiler på tværs af børn, unge og voksne med sprogforstyrrelser. Og der er ingen bestemte sprogvanskeligheder, der altid er til stede i sprogforstyrrelser.

Indsatser med fokus på sprog og læringsmiljø  

Selv om sprogforstyrrelser indebærer en sproglig indlæringsvanskelighed, så er der alligevel meget, man kan gøre for børn, unge og voksne med sprogforstyrrelser. På den ene side kan man arbejde med at forbedre sprogfærdighederne ved at arbejde med bestemte færdigheder (fx indlæring af bestemte vigtige ord, forståelse af svære sætningskonstruktioner eller viden om, hvordan man kan føre samtaler videre ved at stille spørgsmål). På den anden side kan man arbejde med justeringer i omgivelserne for at forbedre deltagelsesmulighederne for dem, der har en sprogforstyrrelse. For eksempel kan man systematisk inddrage visuel understøttelse i dagtilbuddet eller klassen for at lette forståelsen af sproglige budskaber. Når der skal tilrettelægges indsatser til børn med sprogforstyrrelser, vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet.