Sprogforstyrrelsen DLD
Sprogforstyrrelsen DLD (developmental language disorder) er nok den mest udbredte udviklingsvanskelighed hos børn, unge og voksne, som de fleste aldrig har hørt om. Mens mange har en fornemmelse af, hvad fx ordblindhed og autisme er, ved de færreste, hvad DLD er. Og det på trods af, at DLD forekommer hos mindst 7 % af en børneårgang og dermed er lige så udbredt som ordblindhed og langt mere udbredt end autisme.
DLD indebærer vanskeligheder med at lære, forstå, bruge og/eller producere sprog. Sprogvanskelighederne opstår i barndommen og er vedvarende. Det betyder, at selv om man kan gøre meget for at forbedre børnenes sprogfærdigheder eller for at forbedre deres muligheder for deltagelse gennem bl.a. pædagogiske justeringer, så forsvinder de grundlæggende vanskeligheder ikke. Det er, fordi DLD er en sproglig indlæringsvanskelighed.
DLD kan ikke kan kobles til en anden diagnose som fx autismespektrumforstyrrelse eller mental retardering. De præcise årsager til DLD kender man ikke. Der er tale om uforklarede vanskeligheder med indlæring af sprog. Men genetiske studier viser, at der er en arvelig komponent i DLD. Det betyder, at hvis et barn har DLD, vil der tit være andre medlemmer af familien, som også har DLD.
Forskellige karakteristika
Der er ikke et bestemt område af sproget, som altid er ramt i DLD. Mens ét 5-årigt barn har særligt store vanskeligheder med ordforrådet og med at finde de rigtige ord til at forklare sig, har en anden 5-årig måske størst vanskeligheder med at danne sætninger på den måde, som vi forventer på dansk. Desuden ændrer sprogvanskelighederne sig over tid. Det betyder blandt andet, at mens det var let at høre sprogvanskelighederne hos den 5-årige pige, der lavede mange fejl i sine sætninger, så kan vi ikke høre hendes sprogvanskeligheder lige så tydeligt, når hun er blevet ti år. På det tidspunkt er det ofte sprogforståelsesvanskeligheder, der karakteriserer hendes DLD. Det kan bl.a. være vanskeligheder med at forstå den bogstavelige betydning af sætninger, fx hvem der er hjælperen i sætningen ”Ida blev selvfølgelig hjulpet af Anna”. Men sprogforståelsesvanskelighederne kan også vise sig som vanskeligheder med at formulere sig sammenhængende og i komplekse sætninger, sådan som man ofte skal i skole- eller uddannelsessammenhæng.
På den ene side er det selvfølgelig godt, at børnene typisk holder op med at lave åbenlyse fejl i deres sprogproduktion. Men ændringerne kan også føre til, at vi i omgivelserne tror, at vanskelighederne er gået over, selv om de altså snarere har ændret karakter.
Vanskeligheder med sprogforståelsen
Når det gælder DLD, er der den tommelfingerregel, at hvis barnet begynder i skole med sprogforståelsesvanskeligheder, er der betydelig risiko for, at der vil være vedvarende vanskeligheder med sprogforståelsen. Men sprogforståelsesvanskelighederne opdager vi ofte indirekte, fordi disse vanskeligheder fx gør det svært for børn og unge med DLD at følge med i undervisningen i skolen, uanset om den foregår gennem det talte eller det skrevne sprog. Det giver faglige vanskeligheder og på langt sigt en risiko for lavt uddannelsesniveau. Men sprogforståelsesvanskelighederne gør det også svært at være et fuldgyldigt medlem af det sociale fællesskab i klassen eller på håndboldholdet. Så hvis man har DLD, er der øget risiko for dårlig trivsel og reduceret livskvalitet. Dette betyder også, at hvis et barn eller en ung ikke trives fagligt eller socialt, så er det hensigtsmæssigt, at man spørger, om sproglige vanskeligheder i form af DLD kunne være en del af forklaringen.
Indsatser med fokus på sprog og læringsmiljø
Selv om DLD altså er medfødte sprogindlæringsvanskeligheder, så kan der heldigvis iværksættes indsatser, som virker.
Sprogindlæringsvanskelighederne kan ikke fjernes, men der kan godt arbejdes med at forbedre de sproglige færdigheder hos børn, unge og voksne med DLD. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kan arbejdes med alle sprogfærdigheder på én gang.
Ud fra den aktuelle situation og profilen af vanskeligheder og styrker hos personen med DLD må der altså træffes valg om, hvad der er vigtigst at arbejde med her og nu for at forbedre mulighederne for deltagelse og sproglig kommunikation. I nogle tilfælde er det måske især forståelsen af sætninger, som den aktuelle indsats skal rette sig mod, mens der i andre tilfælde især er sætningsdannelse eller færdigheder i at fortælle sammenhængende og tilpas detaljeret, som indsatsen skal rette sig mod. En logopæd vil ofte være en oplagt fagperson i den sammenhæng.
Ud over arbejdet med sproget kan der også iværksættes indsatser over for omgivelserne. Det kan fx være, ved at lærere og forældre til et barn med DLD opøver deres færdigheder i at give én instruktion ad gangen og i kronologisk rækkefølge i stedet for at give mange instruktioner i én som i ”Inden du går ud og pakker din taske, skal du lige huske at sætte din tallerken i opvaskemaskinen og mælken i køleskabet”. Og at man systematisk inddrager visuel understøttelse i dagtilbuddet eller klassen for at lette forståelsen af sproglige budskaber og forbedre deltagelsesmulighederne.