Skriftsprogsvanskeligheder
PISA 2018 viser, at 15,9 procent af danske elever er svage læsere. Derudover er 5,7 procent af de udtrukne elever fritaget fra at deltage i undersøgelsen (Christensen, 2019). PIRLS, der måler læsefærdigheder i 4. klasse, viser det samme billede (Mejding, Neubert, & Larsen, 2017). Der er således en relativt stor andel elever på både mellemtrinnet og i udskolingen, der oplever at have skriftsprogsvanskeligheder, og for manges vedkommende vil vanskelighederne vare ved ind i ungdoms- og voksenlivet.
Skriftsprogsvanskeligheder kan kort beskrives som vanskeligheder, der kommer til udtryk i afkodning, stavning, læsning og skrivning. Vanskelighederne kan være vanskeligheder med sprogforståelsen; det at forstå meningen med indholdet i en tekst, man læser, eller det at formulere sig fyldestgørende i en tekst, man skriver. Der kan også være vanskeligheder med afkodning og stavning; evnen til at omsætte bogstaver til lyd (afkodning) og omvendt: lyd til bogstaver (stavning). Eller det kan være en kombination af begge vanskeligheder, dvs. sammensatte vanskeligheder.
Skriftsprogsvanskeligheder som kontinua
Skriftsprogsvanskeligheder er et felt med mange variable. Man kan have milde eller omfattende vanskeligheder, og vanskelighederne kan være forbigående eller vedvarende. Graden af de skriftsproglige vanskeligheder vil bl.a. være bestemt af de sproglige og kommunikative krav, der findes i omgivelserne, og de vil variere på tværs af tid og sted. Ligesom de selvoplevede vanskeligheder vil variere fra person til person. Det er forhold, der lægger op til en dynamisk forståelse af, hvornår der er tale om vanskeligheder med skriftsproget:
Skriftsprogsvanskeligheder opstår, når kravene til læsning og skrivning overstiger færdighederne.
Men hvilke faktorer påvirker så afstanden mellem krav og færdigheder? Man kan identificere i hvert fald to, der har afgørende betydning: Den ene er det sproglige miljø, og den anden er sproglige indlæringsvanskeligheder.
Det sproglige miljø
Det sproglige miljø, man færdes i som barn, ung og voksen, har afgørende betydning for udviklingen af både sproglige og skriftsproglige færdigheder. Det sproglige miljø kan være de fysiske rammer, der er for læring. Foregår læringen et sted, hvor der er plads og ro til koncentration og fordybelse, eller er der meget larm og uro? Det er også læringsmulighederne: Bliver morgensamlingen i børnehaven eller gruppearbejdet i undervisningen struktureret og rammesat, så alle får mulighed for at være sprogligt aktive? Og så er der læringssamspillet, hvor den personlige kontakt er udslagsgivende. For eksempel når en voksen har højtlæsningsstunder med et barn, eller når man som underviser understøtter sit sprog visuelt, fx med gestik og billeder.
Sproglige indlæringsvanskeligheder
Sproglige indlæringsvanskeligheder er medfødte og vedvarende vanskeligheder med at indlære og anvende forskellige sproglige delfærdigheder.
Ordblindhed er en specifik vanskelighed, som gør det svært at lære at sammenkæde bogstav og lyd. Det betyder, at det er sværere for mennesker med ordblindhed at lære at læse og stave, end det er for andre mennesker.
Sprogforstyrrelser er grundlæggende vanskeligheder med at forstå, anvende og/eller producere talt sprog i en sådan grad, at sprogvanskelighederne udgør en barriere for kommunikation og indlæring i hverdagen. Sprogforstyrrelsen DLD er den klart hyppigste type, og den er kendetegnet ved ikke at have nogen kendt årsag, dvs. den er overraskende set i lyset af personens udvikling i øvrigt.
Der vil ofte være overlap mellem de sproglige indlæringsvanskeligheder. McArthur m.fl. (2000) kortlagde testresultater fra mere end 200 skoleelever med DLD eller ordblindhed og fandt, at godt halvdelen af eleverne med DLD kunne klassificeres som ordblinde, og at halvdelen af de ordblinde elever havde DLD.
Der er også undersøgelser, der viser overlap mellem sproglige indlæringsvanskeligheder og andre udviklingsforstyrrelser. Sådanne sammensatte vanskeligheder vil altså også kunne føre til skriftsprogsvanskeligheder.
Læringsmiljøer og undervisningsindsatser
Børn, unge og voksne med skriftsprogsvanskeligheder er lige så forskellige som alle andre mennesker. Deres vanskeligheder og deres behov i skole, uddannelse, arbejde og fritid kan vise sig forskelligt. Derfor er det en stor og vigtig opgave for fagprofessionelle, der arbejder med børn, unge og voksne med skriftsprogsvanskeligheder, at skabe inkluderende læringsmiljøer, der giver mulighed for at udvikle sig og deltage på lige fod med andre. Ligeledes er det en stor og vigtig opgave at tilrettelægge undervisningsindsatser, der er tilpasset den enkeltes skriftsprogsvanskeligheder.
Hvad er skriftsprogsvanskeligheder kort fortalt?
Videncenterets speed drawing forklarer begrebet på fem minutter her:
Referencer
Christensen, V. T. (2019). PISA 2018: En sammenfatning. VIVE.
McArthur, G. M., Hogben, J. H., Edwards, V. T., Heath, S. M., & Mengler, E. D. (2000). On the “specifics” of specific reading disability and specific language impairment. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 41(7), 869-874.
Mejding, J., Neubert, K., & Larsen, R. (2017). PIRLS 2016: en international undersøgelse om læsekompetence i 3. og 4. klasse: rapport. Aarhus Universitetsforlag.