Forskere skyder sprogscreeninger i sænk: Stol på pædagogerne

Afskaf det nationale sprogscreeningsprogram. Så klar lyder anbefalingen fra fire sprogforskere, der står bag en ny kortlægning af dansk og international forskning i sprogscreening af børn i dagtilbud og børnehaveklasser, som det har været praksis i Danmark siden 2007– sandsynligvis som det eneste land i verden.

”Vi er simpelthen ikke er lykkedes med at finde nogen indikationer overhovedet på, at sprogscreening bidrager med noget positivt og gavnligt,” siger sprogforsker og lektor ved Center for Sprog og Læring ved Syddansk Universitet Laila Kjærbæk, der står bag undersøgelsen og tilføjer:

”Så er det mange ressourcer, som kunne være brugt bedre et andet sted.”

Forsker: ’Påfaldende’ mangel på videnskabelig dokumentation

Forskerne er dykket ned i både dansk og international forskning i, hvorvidt sprogscreening lykkes med at opspore sprogligt udsatte børn, og resultaterne er publiceret i artiklen ’Finder vi de sprogligt udsatte børn? En kortlægning og kritisk analyse af det nationale sprogscreeningsprogram i Danmark’, som er fagfællebedømt og udgivet tidsskriftet Nydanske Sprogstudier (NyS).

Det er ’påfaldende’, at forskerne ikke har kunnet finde videnskabelig dokumentation for, at det danske materiale til sprogscreening virker efter hensigten, ifølge Laila Kjærbæk.

”Det er simpelthen ikke lykkedes os af finde nogen studier, som har undersøgt, om materialet kan udpege de børn, som har sproglige vanskeligheder, eller som er i risiko for at få det, og som vil have gavn af ekstra hjælp og støtte.”

Bruger ressourcer forkert

Det sammenholder forskerne med en lang række internationale studier. Ingen af dem tyder på en gavnlig effekt af sprogscreening, forklarer hun.

”Studierne peger på, at man ikke kan være sikker på, at de børn, der har sprogvanskeligheder, eller som er i risiko for at få det, faktisk bliver udpeget i en sprogtest. De peger også på, at mange børn, som ikke har sprogvanskeligheder, alligevel boner negativt ud i en sprogscreening.

Konsekvensen er, at man kommer til at bruge ressourcerne på nogle børn, der ikke har behovet, samtidig med, at der er børn med behov, der ikke får hjælp,” siger Laila Kjærbæk.

Sprogtests har ikke styrket læsefærdigheder 

Sprogscreening blev indført i Danmark i 2007, blandt andet fordi man gerne ville styrke danske elevers læsefærdigheder. Forskerne har derfor også set på, om børnene er blevet bedre til at læse i den periode, hvor de er blevet sprogtestet i børnehaven og det første år i skolen. Her er det selvfølgeligt vigtigt at være opmærksom på, at der kan være alt muligt andet end sprogtest, som påvirker børnenes læsekompetencer. 

”Men danske elevers læsefærdigheder er ikke blevet bedre, siden vi indførte sprogscreening i 2007,” siger Laila Kjærbæk. 

Tværtimod tyder undersøgelserne på, at det er gået tilbage, og vi har fået flere svage læsere, end vi har haft før. 

”Omkring 15 procent af danske elever forlader 9. klasse med så svage læsekompetencer, at de ikke er i stand til at tilegne sig viden via læsning. De vil ikke kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Og så er elever i specialskoler ikke engang talt med, så vi må antage, at tallet reelt er endnu højere,” siger hun.

Danmark går enegang med nationalt program for sprogscreening

Forskerne har også undersøgt, hvordan andre lande bruger sprogscreening, og den danske praksis med en omfattende sprogscreening i daginstitutioner og skoler og adskiller sig markant fra praksis i andre lande. I Norge og Sverige har der været et ønske at indføre en obligatorisk sprogscreening. Men begge lande er endt med at gå fra det, for de kunne ikke finde argumenter for at gøre det. 

I Norge har man blandt andet lavet en analyse af de forskellige tilgængelige sprogscreeningsværktøjer og vurderet, at ingen af dem er i stand til at udpege de børn, der har brug for hjælp. I stedet har man mere fokus på sprogmiljøet i dagtilbuddet, fremfor at vurdere på det enkelte barn, forklarer Laila Kjærbæk. Forskerne har også kigget ud over de nordiske lande, men de har ikke fundet andre lande, der gør som i Danmark, hvor pædagogisk personale screener børnene i dagtilbud og skoler.

”Jeg vil ikke afvise at det findes et sted i verden, men det er ikke lykkedes os at finde andre steder med denne procedure,” siger Laila Kjærbæk.

Sprogscreening kan virke mod hensigten

Laila Kjærbæk advarer mod at sprogscreening i nogle tilfælde kan komme til at virke stik imod hensigten:

”Når en pædagog får mistanke om, at et barn har nogle sproglige vanskeligheder, sprogscreener pædagogen barnet for se, om hun har ret i sin antagelse. Hvis testen ikke viser noget, vil pædagogen måske tænke 'jeg tog fejl.' Men der findes ikke noget værktøj, der bare kan sige 'ja' eller 'nej' til, om barnet har vanskeligheder. Alligevel sker det, at en sag bliver lukket, selvom der er en mistanke, fordi 'sprogscreeningen viste jo ingenting’” siger hun. 

”Det er forfærdeligt for de børn, som faktisk kunne have fået hjælp på et tidligt tidspunkt, hvis pædagogerne havde lov til at bruge deres egen dømmekraft og faglighed.” 

Hellere sprogstimulere end sprogteste

Reformkommissionen anbefaler at gøre sprogtest obligatorisk for alle børn i dagtilbud. Hvis det forslag bliver til virkelighed, vil det får negative konsekvenser for både børn og pædagoger, forudser Laila Kjærbæk.

”Vi kommer til at allokere en hel masse ressourcer til sprogscreening, der i bedste fald ikke gør nogen forskel og i værste fald kan have en negativ effekt. Det er ressourcer, der bliver taget fra noget andet. Fra at pædagogerne kan være sammen med børnene, sprogstimulere børnene og stimulere dem på alle mulige andre måder. Det kan bekymre mig rigtig meget,” siger hun.

Anbefaling: Lad pædagogerne sætte lid deres egen dømmekraft

Forskerne kommer med en række anbefalinger til, hvad vi skal gøre i stedet for at intensivere brugen af sprogtest i daginstitutioner. Det handler om at uddanne dygtige pædagoger, der har lært om sprogudvikling som en del af uddannelsen, og som derfor kender til de advarselstegn og risikofaktorer, de skal være opmærksomme på. 

”Man finder faktisk bedst børn med sprogvanskeligheder ved at observere børnene i hverdagen og se på, hvordan de fungerer og lytte til, når de taler. Hvordan de lever op til de krav, der bliver stillet til dem? Hvordan indgår de i lege med andre børn? Alt det, pædagoger gør i forvejen, og som de er rigtigt gode til,” siger Laila Kjærbæk og uddyber:

”Pædagogerne skal have lov til at sætte lid til deres egen dømmekraft. Og i det øjeblik en pædagog eller en forælder får en mistanke til, at barnet har sprogvanskeligheder, så skal man tage den mistanke alvorligt. For forskningen tyder på, at det er en af de allerbedste indikationer.”