Fælles om faglig læsning og skrivning

Vores formål med at lave projektet var at undersøge hvilke tiltag i undervisningen der kan gøre en forskel for deltagelsen i gruppearbejde for elever og studerende med læse-/skrivevanskeligheder. Ideen kom fra en oplevelse af at gruppearbejde er svært at få adgang til som støttegiver i individuelle støtteformer (fx for ordblindhed), og at der derfor var et behov for samarbejde mellem læse-/læringsvejledere og undervisere/lærere.

Lind m. fl. (2023) viser at en meget stor andel af nye studerende på videregående uddannelser ikke kan betegnes som sikre og selvstændige læsere, og at denne gruppe ofte føler sig overset eller ekskluderet i gruppearbejdet. Noget meget lignende gør sig gældende på SOSU-skolerne (FEVU, 2022).

Da manglende inkludering i gruppearbejde kan føre til nedsat trivsel, både fagligt og socialt, og i sidste ende frafald, satte vi ind her. Udover elever og studerende med ordblindhed – som vi som læse-/læringsvejledere i første omgang havde kendskab til – antog vi at flere kunne have vanskeligheder. Vi havde derfor fokus på elever og studerende:

• med ordblindhed
• med dansk som andetsprog
• som ved uddannelsesstart var utrænede læsere.

Projektet blev udført som et samarbejde mellem pædagoguddannelsen i Kolding på UC SYD samt både PAU- og SSA-uddannelsen på SOSU Esbjerg samt med sparring fra NVOL der har stor faglig ekspertise på området.

Projektet indeholdt:

• Dataindsamling
  • Spørgeskemaundersøgelse til elever og studerende
  • Interview med undervisere/lærere
  • Observation af undervisning og gruppearbejde
  • Interviews med elever og studerende
• Samarbejde mellem læse-/læringsvejledere og undervisere/lærere
  • Fælles udvælgelse af problemer
  • Bud på løsninger
  • Afprøvning af tiltag med løbende vejledning
• Evaluering
• Udarbejdelse af formidlingsmateriale

Projektet har givet os en ret omfattende mængde data af forskellige typer, og det er ikke realistisk at beskrive alt hvad vi har fundet ud af. Vi har i stedet valgt at fremhæve de fund som vi selv synes er allermest interessante.

Overraskende lille forskel på SOSU Esbjerg og UC SYD

Selvom SOSU Esbjerg udbyder ungdomsuddannelser og UC SYD udbyder videregående uddannelser, er der i spørgeskemaundersøgelsen meget stor lighed i besvarelserne fra de to institutioner. Ved langt størstedelen af spørgsmålene finder vi ikke statistisk signifikant forskel på gruppernes svar. Den væsentligste undtagelse er ved andelen af elever/studerende der ved uddannelsens start ikke havde så meget erfaring med at læse faglige tekster. Denne gruppe er større på SOSU Esbjerg, hvilket ikke er overraskende når man tager i betragtning at man kun kan starte på UC SYD efter at have gennemført en gymnasial uddannelse. Udover spørgeskemaundersøgelsen kunne vi også konstatere ligheder i tilrettelæggelsen af undervisningen hvor undervisere/lærere kun har de enkelte hold ret drypvist og med lang tid mellem undervisningsgange.

Mange udfordringer for elever og studerende med dansk som andetsprog

Gruppen af elever og studerende med dansk som andetsprog er den gruppe i spørgeskemaundersøgelsen som tydeligst skiller sig ud fra de øvrige deltagere. De har oftere end andre svært ved at bruge fagord, de oplever større problemer med at bidrage på lige fod med andre i gruppearbejde, de føler oftere end andre ikke at de har bidraget godt i gruppearbejde, og de bidrager sjældnere end andre med både formuleringer og struktur i fælles skriveopgaver.

Selvom gruppen med elever og studerende med ordblindhed (se herunder) helt klart også har sit at slås med, så har medlemmerne af den gruppe den store fordel at de er berettiget til SPS-støtte. De har dermed mulighed for individuel støtte og vejledning i relation til uddannelsen. Denne mulighed har elever og studerende med dansk som andetsprog ikke (medmindre de er støtteberettigede på anden baggrund), og de risikerer dermed at stå alene med de ret væsentlige udfordringer de kan have. Mange af de udfordringer de har i højere grad end andre, er desuden udfordringer der gør dem sårbare i gruppesammenhæng, hvilket vi også har set flere eksempler på i observationerne. Vi har således set flere elever og studerende med dansk som andetsprog der ikke rigtig kommer til orde i gruppediskussioner og som ender med de lavpraktiske opgaver når der skal fordeles arbejdsopgaver i grupperne.

Flere af tiltagene i projektet er lavet med særligt denne gruppe i baghovedet.

Læsning er svært

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt elever og studerende om deres forhold til læsning og notattagning.

18% vurderer selv at de er trænede og aktive læsere som kan tilegne sig fagligt indhold fra en tekst. En væsentligt større gruppe, 69%, vurderer at de godt kan læse, men har brug for at vigtigt indhold fra tekster også bliver gennemgået i undervisningen. 11% har generelt svært ved at få noget ud af teksterne.

Figur 1: Visualisering fra spørgeskemaundersøgelsen i projekt Fælles om faglig læsning og skrivning

Disse tal svarer omtrentligt til de testbaserede fund hos Lind et al (2023) hvor 26% faldt i kategorien for sikre og rutinerede læsere, 58% i kategorien der med fordel kan træne læsehastighed og – forståelse, og 15% i kategorien af studerende der læser med store udfordringer.

Figur 2: Screeningsresultat, Lind et al 2023, s. 19

Samtidig ser de studerendes forventninger til hvad der er en rimelig mængde af læsestof ud til at være væsentligt anderledes end undervisernes: ”De [underviserne] kan finde på at give os måske to tekster på hver 30-35 sider. Det er ret meget at skulle sidde og høvle sådan en 65 siders læsning igennem på en dag.” – studerende i projektet.

At læsning er svært, får også en væsentlig effekt på gruppearbejdet, da dette ofte forudsætter at især studerende på egen hånd har læst og forstået indhold i tekster. Problemer med dét giver automatisk problemer i gruppearbejdet som kan ende med at meget af tiden går med at de gruppemedlemmer der har læst og forstået, forklarer indholdet for dem der ikke har.

Fordi læsning får så stor en indflydelse på gruppearbejde, har flere af tiltagene i projektet rettet sig mod den læsning elever og studerende laver på egen hånd.

Udfordringer for elever og studerende med ordblindhed

Når vi kigger samlet på gruppen af elever og studerende der har svaret at de er ordblinde, er der to områder hvor de statistisk signifikant skiller sig ud: De oplever oftere end andre at det er svært at få det væsentlige ud af en tekst, og de har oftere end andre en oplevelse af at det er svært at forstå hvad man skal i en fælles skriveopgave inden man taler med andre om det. Dette sidste kan vi gætte på skyldes at elever og studerende med ordblindhed ofte har mindre tekst- og skriveerfaring end andre, og at de dermed har mindre kendskab til hvad der typisk er på spil i en skriveopgave, men det kunne også skyldes at skriveopgaver ofte stilles skriftligt, og at de derfor har dårligere adgang til at forstå opgavebeskrivelsen.

Gruppearbejde er en kompleks størrelse, og produkt fylder ofte mere end proces

Særligt observationsmaterialet har tydeliggjort hvor mange ting der kan være på spil i et gruppearbejde, uanset om det er en gruppe sammensat til en bestemt opgave, eller en studiegruppe der arbejder sammen over længere tid. Der er mange forhold at navigere i, og mange faktorer spiller ind på forløbet, herunder de rammer underviseren/læreren har sat (fx tid, sted, støtte, opgavens udformning samt mængden af mulige delopgaver), gruppens medlemmer (fx ønsker, muligheder for deltagelse, forberedelsesgrad) og deres samspil (fx rollefordeling, relationer og konflikthåndtering). Ud fra vores observationer undrer det os ikke at det kan være svært at deltage aktivt i gruppearbejde hvis man ikke får guidning og støtte til det.

En ting vi særligt hæftede os ved i observationerne, var at mange grupper får et meget stærkt fokus på det produkt de oplever at de skal levere. Det kan være en planche, en fremlæggelse eller bare nogle svar på spørgsmål som underviseren/læreren har stillet. Gruppens fokus kommer ofte til at handle meget om at få gjort produktet klart til aflevering og ikke så meget om hvad de lærer af processen. Dette står i skarp modsætning til undervisernes/lærernes tanker om gruppearbejde hvor de netop vægter at alle får lov til at være aktive, ejerskab til det faglige indhold, træning i at tage fagordene i egen mund samt i det hele taget den proces de skal igennem og det læringsudbytte de gerne skal have af dét.

Stort potentiale i samarbejde mellem undervisere/lærere og læsevejledere – også på ungdoms- og videregående uddannelser

Projektet har vist os at et samarbejde mellem læse-/læringsvejledere og undervisere/lærere i høj grad er frugtbart, og måske endda nødvendigt når en elev-/studentergruppe med relativt dårlige læsefærdigheder skal komme godt og styrket gennem en uddannelse. Netop øget indsigt i elev-/studentergruppens udfordringer er et aspekt som underviserne/lærerne i projektet fremhæver som gavnligt.

Samarbejdet har været et kerneelement i projektet, og det er valgt med inspiration fra tanken om læsevejlederen som resurseperson hvis opgave er at styrke implementeringen af forskningsviden om læsning i den faglige undervisning gennem samarbejde og samskabelse med netop undervisere/lærere (Andersen, 2012). Vi var nysgerrige efter om denne tilgang også gav mening på ungdoms- og videregående uddannelser når der ikke i forvejen er tradition for samarbejde om undervisning mellem de to faggrupper.

Underviserne/lærerne oplever at selv forholdsvist lidt vejledningstid har rykket ved ret meget og åbnet for flere tanker: ”Jeg var faktisk overrasket over, vi brugte en time på at planlægge. Og nåede rigtig langt. Det gjorde vi faktisk. Og overrasket over, hvor fedt det også lige var.” - underviser.

Det har givet nye værktøjer til at stilladsere de skriftsproglige aspekter af undervisningen, herunder gruppearbejdet. Læsevejledere ses som oplagte samarbejdspartnere for undervisere, men de nuværende rammer er ikke rigtig til det. Det giver rigtig god mening at komme ud over én til én-støtten som læse-/læringsvejlederne traditionelt yder, og der ses potentiale i samarbejde både om den almindelige undervisning, net- og merit-uddannelserne, skrivevanskeligheder specifikt og adjunktforløb på pædagoguddannelsen: ”Der er stort potentiale i at læsevejledere kommer ind på adjunktkurser for at understøtte kommende lektorers kvalificering af tekstlæsning” – underviser i projektet.

Samlet set ønsker både læse-/læringsvejledere og undervisere mere samarbejde fremadrettet, fx: ”Jeg synes det har været spændende. Jeg synes bare der skal være meget mere af det” – underviser, og: ”Vi taler ind i det samme, så i stedet for at det bliver jer og os i undervisningen, så vi måske nu bedre kan bygge bro imellem hinanden jo selvfølgelig med det formål at hjælpe eleverne i højere grad” – lærer.

Kort tid til afprøvninger

Der er en række forbehold vi gerne vil tage i vores konklusioner. Væsentligst er at perioden vi havde sat af til at underviserne/lærerne kunne prøve tiltag af i undervisningen, i praksis ikke gav underviserne/lærerne mulighed for at mødes med det enkelte hold ret mange gange. Skemaerne gav langt mere spredte møder mellem underviser/lærer og hold end vi havde forudset, og da mange af tiltagene lagde op til ændringer i arbejdsvaner, var der for lidt tid til at elever og studerende kunne nå at vænne sig til dem. De erfaringer vi deler om hvert tiltag, er derfor opsamlet på baggrund af kort tid, selvom mange undervisere/lærere er fortsat med at bruge dem i deres løbende planlægning.

Lidt svært at få studerende med læsevanskeligheder i tale

Tilslutningen til vores spørgeskemaundersøgelse var stor da vi fik lov til at låne undervisningstid til at præsentere skemaerne og igangsætte besvarelserne. Derimod kneb det lidt mere med at få deltagere til vores elevinterviews, særligt på UC SYD. De informanter vi endte med at kunne interviewe, var umiddelbart studerende som ikke selv oplevede at de havde læseproblemer, og som selv mente at de var aktive og bød godt ind i undervisningen. Vi ville rigtig gerne have hørt fra nogle som havde en anden oplevelse. Det sagt, så er der selv blandt de studerende der gerne ville deltage, tydelige udtryk for at læsevanskeligheder spiller væsentligt ind i undervisningen, og ikke mindst i gruppearbejdet.

Effektmålinger

En del af projektdesignet handlede om at lave før- og eftermålinger af elevernes/de studerendes oplevelser af læsning, notater, skrivning og gruppearbejde. Mellem de to målinger skulle der så afprøves tiltag i undervisningen. Vi måtte imidlertid sande at der ikke var nogen statistisk signifikant forskel på de to målinger. Dette skyldes formentlig flere ting:

• Afprøvningsperioden var kort, og holdene oplevede en masse undervisning med undervisere/lærere der ikke deltog i projektet, så afprøvningerne kom kun drypvist.
• Der skal mere end nogle måneder til at rykke ved ens selvbillede, fx som læser, når man har brugt mange år til at opbygge det.
• Effektmålinger af undervisningsinterventioner er notorisk svære at få klare svar ud af.

Med stor tak til alle medvirkende læse-/læringsvejledere, undervisere/lærere, elever og studerende, og tak til de deltagende institutioner, samt ikke mindst til LB Fonden for økonomisk støtte.

Andersen, F. B. (2012). Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis. cepra-striben, (12), 50–57.

FEVU. (2022). Sproglige kompetencer hos elever på social- og sundhedsuddannelserne—Oversigt over uddannelsestilbud for tosprogede. Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser.

Lind, U., Matthiesen, J., Navntoft, A.-M. H., Klestrup, R. S., Balasubramaniam, R., Lehmann, S., & Dohn, L. K. (2023). Studerendes læsning, læsestrategier og læseerfaringer—Undersøgelse på tværs af Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet 2021-2022. Rapport ved Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole.