Katja Vilien
02 juni 2025
Folketinget har afsat 500 millioner kr. om året til at styrke de mest udfordrede elever i dansk og matematik.
”Det er en rigtig god nyhed for den relativt store gruppe af elever, der gennem deres skoletid halter bagud med basale læse- og regnefærdigheder, som mistrives fagligt, og for nogles vedkommende må forlade skolen uden at kunne begå sig i vores skriftbårne samfund,” mener læseforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning Anne-Mette Veber Nielsen.
Men hun understreger, at det er vigtigt at bruge pengene klogt, så man rent faktisk lykkes med at løfte denne gruppe af elever og give dem bedre muligheder i livet.
”Derfor giver vi nu en række forskningsbaserede anbefalinger og konkret inspiration til at komme godt fra start på skoler og i kommunernes forvaltninger.”
Anbefalingerne præsenteres i et vidensnotat, som er udarbejdet af Nationalt Videncenter for Læremidler og Nationalt Videncenter for Læsning for Kommunernes Landsforening. Notatet sætter fokus på fire centrale indsatsområder: læsning, matematik, undervisningsdifferentiering og organisering.
På tværs af fagene peger ekspertgruppen på betydningen af tidlig identifikation, differentierede undervisningsformer, systematisk evaluering og et stærkt tværprofessionelt samarbejde. Under læsning lyder anbefalingerne:
- Sæt fokus på børn med sproglige udfordringer i overgangen fra dagtilbud til skole.
- Prioritér indsatser i indskolingen, der forebygger læsevanskeligheder.
- Understøt sprog- og skriftsprogsvenlige læringsmiljøer på tværs af klassetrin.
- Etabler en systematik i tilrettelæggelsen og evalueringen af undervisningsindsatser på forskellige niveauer.
Anbefalingerne følges op af konkret inspiration til undervisningen, kompetenceudvikling af personalet og systematisk opfølgning på tiltag. Vidensnotatet skal på den måde hjælpe forvaltninger og skoler med at iværksætte systematiske og evidensbaserede indsatser for fagligt udfordrede elever i dansk og matematik.
”På den måde vil vi i videncentrene gerne bidrage til at sikre målrettede, virkningsfulde tiltag, der løfter de mest udfordrede elever fagligt og styrker deres deltagelse i undervisningsfællesskabet,” slutter Anne-Mette Veber Nielsen.
Hent hele vidensnotatet her
Væsentligste punkter fra rammeaftalen
- Alle skoler bliver forpligtet til at igangsætte en styrket indsats.
- Fra 2025 til frem mod 2028 er der tale om en indfasning, hvor kommunerne kan vælge at fokusere indsatsen på udvalgte skoler og klassetrin. Fra 2028 bliver midlerne automatisk fordelt til alle skoler.
- Fra 2028 skal midlerne gå til indsatser for de 10 % mest udfordrede elever i dansk og matematik i alle klasser på alle årgange. Det svarer til 34-40 timer pr. år pr. klasse.
- Støtten kan gives til den enkelte elev, men også til aktiviteter i klassen. Det er op til skoleledelsen at tilrettelægge indsatsen, herunder vægtningen mellem dansk og matematik. Der er ingen krav om afrapportering eller evaluering, medmindre det fastlægges fra kommunalt hold.
