Fra HF til ny EPX med trivsel for elever med ordblindhed!

1. Hvilke faktorer i organiseringen ved HF for ordblinde bidrager til faglige fællesskaber, som understøtter trivsel hos de unge med ordblindhed? 

2. Hvilke kendetegn ved undervisning ved HF for ordblinde fremmer trivsel hos unge med ordblindhed?  

Projektet tilrettelægges som en caseundersøgelse, hvor fire HF-tilbud til elever med ordblindhed udvælges som caseskoler. Vi udvælger caseskolerne ud fra to kriterier: geografisk spredning og positive erfaringer med at drive HF for unge med ordblindhed. 

For at indsamle viden og erfaring om organisering, herunder samarbejde og undervisning på de fire caseskoler, gennemfører vi observationer af undervisningen. Observationerne danner baggrund for en række gruppeinterviews af elever, lærere og ressourcepersoner (læsevejleder/ordblindelærer/ordblindekoordinator) og ledelse. Vi ønsker først og fremmest at spørge de unge selv om, hvorfor de har valgt sådant et tilbud, og hvad de vil fremhæve som særligt vigtigt, for at de trives. Vi vil også spørge lærerne om, hvad de har fokus på i deres undervisning og vejledning af eleverne, hvordan de arbejder på at skabe fællesskaber, der fremmer elevernes trivsel, og hvordan det får betydning for deres undervisning. Vi taler med ressourcepersonerne for at høre, hvad de har fokus på i deres arbejde med elevgruppen. Sluttelig vil vi tale med lederne om, hvordan de tilrettelægger disse tilbud, hvilke værdier de finder centrale, og hvordan de arbejder med at sikre denne sårbare elevgruppes trivsel.

Det er væsentligt, at projektet undervejs involverer og i sin formidlingsfase forankres i organisationer, som skal være med til at etablere og drive den nye EPX. Derfor indgår der en følgegruppe i projektet, som både sparrer med forskerne undervejs og understøtter spredningen af vidensgrundlaget, så dets forankring bliver så relevant og bred som muligt. Følgegruppen er sammensat af fire repræsentanter fra organisationer og en ungerepræsentant, som er fundet via Ordblindeforeningen.