Skriv med strategier!

Denne artikel forklarer, hvad strategibaseret skriveundervisning er. Fokus er på specifikke faglige strategier, generelle læringsstrategier og LST-strategier, når stavning og læsning også er udfordret.

Mange undersøgelser har understreget vigtigheden af eksplicit skriveundervisning (Graham et al., 2012). Det vil sige undervisning, hvor læreren viser og forklarer:

• hvordan man bygger tekster op
• hvordan man skriver, så formålet med ens tekst er klart
• hvordan man håndterer skriveprocessen før, under og efter skrivningen. 

Et vigtigt led i den eksplicitte undervisning er at give eleverne hjælp til selvhjælp gennem  undervisning i specifikke skrivestrategier. Det kan være strategier, der hjælper med at komme i gang med skrivningen, som fx at brainstorme eller skrive stikord til det emne, man vil skrive om. En særlig velafprøvet form for strategiundervisning går internationalt under navnet Self Regulated Strategy-Development SRSD – hvilket vi på dansk vælger at kalde ”Strategibaseret skriveundervisning” (se faktaboks). Denne form for undervisning har vist sig at virke bedre end andre typer skriveundervisning, både når det gælder elever i skrivevanskeligheder, og når det gælder elever med en typisk skriveudvikling (se Santangelo, Harris og Graham, 2008). 

Den Strategibaserede skriveundervisning drejer sig grundlæggende om at støtte eleverne i at lære specifikke faglige skrivestrategier og generelle læringsstrategier. De specifikke faglige strategier er relateret til selve skriveprocessen og til det at skrive forskellige teksttyper. Og de generelle læringsstrategier drejer sig om støtte eleverne til at regulere egen proces og læring (Harris & Mason, 2023). Vi har i Projekt Skrivesucces, som er et forsknings- og udviklingsprojekt på tværs af landets seks Professionshøjskoler og Nationalt Videncenter for Læsning, omsat strategibaseret skriveundervisning i en dansk kontekst. I vores danske version støtter vi brugen af de generelle læringsstrategier med fire såkaldte tænkekort, og vi vælger at knytte dem direkte til skriveaktiviteter. Derudover integrerer vi specifikke teknologibaserede læse- og skrivestrategier (LST-strategier) i arbejdet med de faglige skrive-strategier. Formålet med strategiundervisningen er at bidrage til at opretholde elevernes engagement og aktivitet i skrivesituationen og til at støtte udviklingen af tiltro til egne evner i faglige opgaver (mestringsforventning). 

Den strategibaserede skriveundervisning trækker på et bredt repertoire af viden inden for metakognition, sociokulturel læringsteori og selvreguleret læring. Der er tale om brede og systematiske indsatser i klasseundervisningen med elever med forskellige forudsætningsniveauer. Strategibaseret skriveundervisning handler om at lære en strategisk tilgang til læring og til skrivning.

Skriv med strategier

I strategibaseret skriveundervisning arbejder vi som nævnt med tre sæt af strategier: 

• Specifikke faglige skrivestrategier
• Generelle læringsstrategier (knyttet til skrivning)
• LST-strategier (strategier specifikt knyttet til brugen af læse- og skriveteknologi) 

Vi uddyber dem kort i det følgende. 

Specifikke faglige skrivestrategier 

Der skal undervises i specifikke faglige strategier til at håndtere skriveprocessen før under og efter og i specifikke faglige strategier, der udvikler elevers evne til at skrive med et formål inden for bestemte fremstillingsformer. Her har vi valgt at støtte skriveprocessen gennem akronymet SOSLER (se figur 1). Saml indhold, Ordn indhold, Skriv udkast, Læs igen, Evaluer og Rediger (Børne- og undervisningsministeriet, 2022). Det betyder, at eleven støttes konkret i strategier til at håndtere skriveprocessen før, undervejs og efter. Dertil støttes eleverne gennem skriveskabeloner og huskeord til at strukturere tekster inden for bestemte fremstillingsformer, fx berettende eller instruerende fremstillingsformer.

I Projekt Skrivesucces støttes eleverne til at skrive argumenterende tekster ved hjælp af en skriveskabelon med huskeordet OPAL (se figur 2). OPAL står for Overskrift, Påstand, Argumenter, Luk teksten. Samtidig bliver eleverne hjulpet på vej i deres skriveproces gennem elementerne i SOSLER. Først bliver eleverne således bedt om at skrive stikord (S), så ordner de stikordene (O) i skriveskabelonen OPAL, og derfra skriver de et udkast til deres tekst (S). Skriveskabelonen OPAL er dermed et stillads til strukturen for argumenterende tekster, mens plakaten SOSLER hjælper dem med skriveprocessen. 

Generelle læringsstrategier 

Strategibaseret skriveundervisning fokuserer ikke kun på selve skrivningen men også på at tale med eleverne om strategier til at lære og til at være vedholdende og regulere egen læreproces. Internationale undersøgelser peger på, at det er nyttigt at støtte elevers udvikling af strategier, så de bliver i stand til at: 

• Selv-overvåge (Self-monitoring) – dvs. kunne holde styr på egne fremskridt og overvåge egen proces, og det man har nået.
• Mål-sætte (Goal-setting) - dvs. kunne sætte mål og få øje på skridtene på vejen derhen.
• Selv-instruere (Self-instruction/self-talk) – dvs. kunne tale til sig selv og give sig selv anvisninger, så man sætter sig selv i gang og på sporet af en arbejdsopgave.
• Selv-opmuntre (Self-reinforcement) – dvs. kunne opmuntre og belønne sig selv undervejs i en arbejdsproces, så man er vedholdende og ikke går i stå. 

I Projekt Skrivesucces har vi udviklet fire kort, hvor de generelle strategier knyttes sammen med skriveaktiviteter (se figur herunder). I undervisningen kan man ved hjælp af kortene støtte eleverne til aktivt at bruge strategier inden for de fire områder, når de er i gang med 
skriveopgaver. Vi har valgt at kalde kortene for tænkekort.

I arbejdet med at overvåge og holde styr på egne fremskridt (selv-overvåge) bruger vi tænkekortet: Hvad har jeg styr på i teksten lige nu, og hvad mangler jeg?
I arbejdet med at sætte mål (mål-sætte) bruger vi tænkekortet: Hvad er mine mål med at skrive teksten? 
I arbejdet med at tale til sig selv og sætte sig selv i gang (selv-instruere) bruger vi tænkekortet: Hvilke strategier skal jeg bruge for at komme videre med teksten herfra? 
I arbejdet med at opmuntre sig selv (selv-opmuntre) bruger vi tænkekortet: Hvordan kan jeg muntre mig selv op, mens jeg skriver?

LST-strategier 

For elever med stavevanskeligheder skal der også undervises i strategier til at bruge læse- og skriveteknologi på en god måde, når man skriver. Derfor integreres LST-strategier mens eleverne støttes i deres skriveproces vha. SOSLER. Det kunne fx være, at klassen arbejder med at finde stikord inden for et emne. Her vil lærerens opgave så være, at støtte eleverne i at bruge relevante genveje til at kopiere og indsætte stikord eller til at bruge oplæsningsfunktionen til at få læst ord op (se figur 1).

Strategibaseret skriveundervisning i praksis

Læreren, der arbejder med strategibaseret skriveundervisning, må kende til seks fleksible og tilbagevendende undervisningsfaser, hvor de faglige strategier og de generelle læringsstrategier bearbejdes:

1) Forforståelse (forhåndsviden om strategier + teksttyper) 
2) Diskussion og samtale om strategiens formål (styrke motivation) 
3) Modellering af strategi (lærerens ”Jeg gør det”) 
4) Hukommelse for strategien (huskeord) 
5) Stilladsering af strategien (“Vi gør det” – ”I gør det sammen”) 
6) Selvstændig anvendelse (”I gør det alene”) 

Det er op til læreren at vurdere, hvor mange af de seks faser, der er brug for. Kendetegnende for strategibaseret skriveundervisning er, at eleverne stilladseres gennem masser af mundtligt arbejde, hvor eleverne er aktive i deres egen læreproces i samarbejdet med læreren, i makkerpar og i grupper. Dertil er fokus på, at eleverne udvikler deres faglige ordforråd, begreber og viden.

Når der er noget, man gerne vil have, at elever bliver i stand til at kunne på egen hånd, må der meget ofte eksplicit undervisning og masser af stilladsering til. Det betyder, at læreren må vise og tydeliggøre (modellere), hvordan man gør, eller hvad man kan tænke fx i løbet af en skriveproces. Dertil må læreren stilladsere ved at give plads til, at eleverne øver sig på det nye sammen med læreren. Der skal være god tid til samtale, spørgsmål og øvelse mellem lærer og elever. Dernæst må der i undervisningen sættes tid af til, at eleverne øver sig sammen, hvor læreren fortsat er til rådighed og kan hjælpe og besvare spørgsmål. Og herefter vil der på sigt kunne gives mulighed for at eleverne forsøger på egen hånd. Figur 4 viser denne gradvise overladelse af ansvaret fra lærer til elever gennem en højt stilladseret proces med masser af øvelse. 

Det er lærerens opgave at dosere og variere brugen af direkte stilladserende undervisning efter elevernes behov. Modellering og dermed lærerens ”Jeg gør det” er vigtig, men læreren må sikre sig, at det ikke bliver enetale i for lang tid. Måske skal der til tider skrues lidt hurtigere ned for lærerens modellering og i stedet op for aktivering af eleverne.

Artiklen har givet et indblik i en dansk version af Strategibaseret skriveundervisning, som viser veje til at få flere med i skriveundervisningen, så flere elever kan udtrykke sig meningsfuldt på skrift.