Opadgående bevægelser - en spiralmodel for ordblindeindsatser

Som lærere og andre fagprofessionelle i skolen er vi optagede af, hvordan vi bedst muligt giver eleverne kompetencer, de kan bruge i deres videre liv. Det gælder også, når vi ønsker at skabe deltagelsesmuligheder for elever med ordblindhed i skolens faglige fællesskaber.

Københavns Professionshøjskole og læsevejledere og ordblindelærere fra Frederiksberg Kommune har sammen omsat dette ønske til en konkret praksisbaseret model som fælles forståelsesramme for skolernes ordblindeindsats. Modellen visualiserer elevernes kompetenceudvikling som en sammenhængende spiralbevægelse og giver et fælles sprog for, hvordan forskellige indsatser spiller sammen i en dynamisk proces. Den har potentiale til at synliggøre, hvordan skolens undervisning både målrettes faglige og emotionelle behov for elever med ordblindhed, så de også oplever deltagelse, mestring og progression.

Når elever med ordblindhed skal have deltagelsesmuligheder i skolen, skal vi vide, hvad de skal have støtte til og undervisning i. På baggrund af det kan vi tale om, at undervisningen eller læringsmiljøet skal tilbyde deltagelsesmuligheder. Samtidig skal eleverne også (ligesom alle andre elever) opøve færdigheder og kompetencer, så de faktisk KAN deltage fagligt. Når man er en elev med ordblindhed, kan det være en udfordring at deltage fagligt, når der skal læses eller skrives for at tilegne sig viden eller formidle viden.

Derfor har elever med ordblindhed brug for både mere øvelse, når det gælder det at lære at læse og skrive, men de har også brug for nogle særlige kompetencer, når det gælder om at lære alt muligt andet gennem tekst. Der er altså forskel på at lære at læse og stave og at bruge sin læsning og skrivning til at lære alt muligt andet.

Kompetenceudvikling som spiralbevægelse

Et typisk billede på udvikling kan være en trappe med trin, der symboliserer skridt på vejen mod endelig mestring af noget på øverste trappetrin. Eller en trekant inddelt i lag, hvor de øverste lag bygger ovenpå de mere fundamentale lag. Udvikling kan også opstilles som faser i et skema, hvor noget går forud for noget andet.

Vi har brug for at tænke kompetenceudvikling som en spiralbevægelse snarere end en trappestige. Når vi ser læring som trin, risikerer vi en tankegang, hvor vi ’efterlader nogen på perronen’, dem som ikke umiddelbart kan tage springet til næste trin. Fordi trinnet er for stort og uoverstigeligt. 

Og i virkeligheden udvikler elevernes funktionelle læse-skrivefærdigheder og -kompetencer sig ikke lineært, trinvist eller på en måde, hvor én færdighed i sig selv skal være opnået for at starte udvikling af andre færdigheder. Derfor er en opadgående spiral en mere retvisende illustration af kompetenceudviklingen (fig. 1). Når vi tænker kompetenceudvikling med en spiraltilgang, har vi et billede på, at udvikling sker over tid, og at kompetencer udvikles og udvides sådan, at nyt bygges videre på tillærte færdigheder og kompetencer. Men vi har også illustreret en tilgang, hvor den lærende har mulighed for at vende tilbage, fordybe sig og opholde sig længere tid ved en given indlæring. Eleven kan have brug for en omgang eller to mere i nogle af spiralens vindinger. Det skaber plads til kontinuitet og differentiering, fordi læringsaktiviteter i spiralen ikke står isolerede, men indgår i en samlet bevægelse.

Det kan f.eks. dreje sig om dét at komme godt i gang med at kunne sætte lyd og bogstaver sammen til ord: Eleven starter måske med at kunne stave små lydrette velkendte ord for senere at bruge mere avancerede staveregler som fx nutids-r (jf. fig. 1).

Det samme gælder for elevens brug af læse-skriveteknologi: Eleven starter måske med at kunne logge ind og lytte frilæsningsbøger på en portal. Og senere når eleven måske til at kunne udnytte ordforslagsfunktion i sin skrivning eller at lytte sin egen tekst igennem med oplæsningsfunktion (fig. 1).

Fig. 1: Kompetencer som en opadgående spiral. Eksempler på kompetencer, der udvikler sig over tid.

At lære at læse og stave og at bruge sin læsning og skrivning

En del af de kompetencer som elever med ordblindhed særligt har brug for handler om at kunne læse og stave så godt som muligt. Altså at afkode ord og stave dem. Det er det, eleven øver sig i, når der undervises i læsning og stavning. Den undervisning fylder mest i starten af elevens skolegang og mindre og mindre, jo ældre eleverne bliver. Og den slags forebyggende undervisning virker bedst i de yngste klasser for elever med risiko for senere læsevanskeligheder, så det er her fokus bør være tidligt i skoleforløbet for denne elevgruppe. Det er markeret med blå farve, der derfor fylder mest i spiralens nederste cirkler, tidligt, lige efter elevens skolestart, i fig. 2. 

Men ordlæsning og stavning er netop de her elevers kernevanskelighed. Derfor har eleverne også brug for færdigheder og kompetencer til at klare sig i alle de undervisningsaktiviteter, hvor vi forudsætter, at eleverne kan læse og stave (Elbro, 2021). Man kan også sige alle de situationer, hvor det handler om alt muligt andet end at lære at læse og skrive. Og den slags undervisning er der mere og mere af i løbet af elevens skolegang. Så de kompetencer, der kræves til dét, vil blive mere væsentlige, jo ældre eleven bliver. Det er markeret med grøn farve, der bliver bredere og bredere opadgående i fig. 2, som eleven nærmer sig 9. klasse (toppen af spiralen).

Fig. 2: Model, der visualiserer (den ideelle) udvikling af ordblinde elevers kompetencer gennem deres skoleforløb. 

Modellen har nu to farvekoder med forskellig vægtning tidligt og senere i udviklingen: Det blå repræsenterer kompetencer, der opøves, når eleverne undervises i læsning og stavning. Det grønne viser de kompetencer, eleverne har brug for i den undervisning, der forudsætter, at eleverne kan læse og stave. Derved har spiralmodellen en værdi ved, at den ikke kun beskriver progression, men også giver et fælles sprog for, hvordan de to sider af indsatsen (den blå og grønne side) spiller sammen løbende og dynamisk gennem hele elevens skoleforløb. Det sprog kan forhåbentlig gøre en forskel for de lærere, der skal navigere i, hvordan elevernes læring bedst understøttes i praksis.

Oplevelsen af læse- og stavevanskeligheder

Vi ved også, at en del elever med ordblindhed kan blive påvirket af, at de har så meget sværere ved at lære at læse og skrive end deres kammerater. Vi kalder det emotionelle følger af læse-skrivevanskeligheder.

Derfor kan der også blive brug for, at eleverne får sat ord på, hvordan deres læsevanskeligheder opleves. De kan også have brug for at vide, at der er åbenhed om det i klassen, eller de kan have gavn af viden om deres egen ordblindhed.

Det handler om, at eleven gerne skal udvikle mestringsforventning - eller self-efficacy, som det hedder internationalt. Altså en tro på, at de kan lykkes med en given opgave. Den kompetence får orange farve i spiralmodellen i fig. 2.

Det digitale penalhus

Derudover er der en række mere almene digitale kompetencer, som også er en kæmpe fordel at mestre for elever med ordblindhed, fordi de sandsynligvis skal arbejde med læse- og skriveteknologi, når de skal læse og skrive. Det er f.eks. at kunne bruge uni-login, genvejstaster eller navngive dokumenter i en fornuftig mappestruktur. Det bliver markeret med grå farve i fig. 2.

Et konkret redskab til faglig samtale

Udover spiralmodellen har skolerne arbejdet med deres indsatser og elevernes læringsmiljø ud fra NVOL's model (NVOL, 2023) over indsatsniveauer. Versioneringen af den model kan anvendes til at drøfte, hvordan skolens ressourceperson kan indtænkes i undervisningen på de tre niveauer. 

Fig. 3.: Version af model over indsatsniveauer (NVOL, 2023). I højre side er illustreret, hvordan ressourceperson kan indtænkes i lagene af undervisningsindsatser. 

Det er hensigten, at spiralmodellen (fig. 2) kan fungere som udgangspunkt for, hvad skoler skal være opmærksomme på og indtænke i deres ordblindeindsats lokalt og/eller kommunalt. Modellen bygger på en forventning om, at kompetencer i de fire spor vil give skolernes elever med ordblindhed de bedst mulige forudsætninger med videre i deres uddannelsesforløb og ungdomsliv, når de forlader grundskolen. I samarbejdet mellem KP og Frederiksberg Kommune har modellen bl.a. været brugt til, at de enkelte skoler har optegnet, hvilke elementer de allerede har i deres ordblindeindsats, og hvilke de planlægger at prioritere i et kommende skoleår (f.eks. baseret på den aktuelle elevgruppe).

Samarbejdet mellem KP og kommunens ordblindelærere og læsevejledere har resulteret i, at et sæt kort er udviklet i tilknytning til spiralen og de fire kompetencespor. Kortene indeholder konkrete elevfærdigheder og -kompetencer som i eksemplerne ovenfor. De kan bruges til planlægning, evaluering og faglig dialog – både i teamet og med skoleledelsen. Kortene matcher spiralmodellen, så der er flest blå kort til arbejdet med de yngste klasser og flest grønne i udskolingen. De orange og grå kort danner vigtige broer mellem elevens faglige, emotionelle og digitale kompetencer.

Spiralmodellen er ikke en færdig opskrift, men en ramme til fælles refleksion og udvikling – den kan være et redskab til at forankre ordblindeindsatsen i skolers hverdag. Forhåbentlig kan spiralmodellen inspirere skoler og kommuner, der vil styrke deres indsats for elever med ordblindhed.